About my music

This is an extract of my book 'Music as a mystical Journey - A call from the Soul and Beyond'.

Voici un extrait de mon livre 'La Musique comme cheminement mystique - un appel de l'âme et au-delà' DANSK se ned pa siden.

I knew that improvisation beyond any particular idiom and free of concepts was what I needed to practice. Ultimately this allows one to be available for the energies and for the people present and then to play music that would come from an unknown place and reach deep into people or places. This way of playing has been a very solitary path and probably necessarily so, as I had to move outside of conventions. At the same time it reflected the search for truth and depth inside me, which always is a solitary path. As far as harp playing is concerned I could not follow the classical route, which is considered to be the only proper way of learning the harp. Harpists would also have to go through years of intellectual understanding of music theory. I knew that this would only be in the way for me if I did too much of it.

There is more to music than 4 beats/4 chords as we find in maybe 90% of our music. This being only one of 7 levels or ways to conceive music. They have different functions and not one is better than the other.

1st: premordial, unarticulated sound;

2nd: trance music using one or two chords;

3rd: 4beats/4chords music which is producing mainly melodies, songs, etc.;

4th: multi-layered compositions (as often in classical, jazz, experimanetal music);

5th: free improvisation not idiom based;

6th: felt sound expression (as the Aulos scale forces you to do e.g.);

7th: music of the spheres (which we cannot reach)

I am aware of past life influences in my musical background. I have come to understand that many of my skills and affinities towards certain musical cultures cannot be explained from this life alone. I have a feeling that music and its deeper meaning has been a theme that has been with me during a number of past lives, though it may never have been my main concern in the past. It is in this life that I feel I have to harvest and bring together numerous understandings of the past and discover how to make the harmonising effect of music actually work.

Later on I bought a Celtic harp and had metal strings put on it, as this would provide me with a very different sound from my concert harp. Metal strung harps were not very wide spread at all. I soon discovered unexpectedly, that this allowed me to modulate the sound of a string by pressing on the sound board while playing. This brings the Celtic harp to ‘sing’ in a very exquisite way. Surprisingly enough, hardly any other harpists use this technique.

In conventional harp playing it is the rule not to let the strings ring. You usually stop them before striking the next string or chord. This has the unfortunate effect of hindering the beautiful overtone spectrum from being fully heard. You can compare this to pressing the right pedal on a piano which allows the piano to resonate for what can seem like minutes after playing one note.

Seit vielen Jahren schon konzentriert sich mein Spiel auf Improvisationen welche keinen bestimmten Idiomen folgen. Dies gibt mir eine totale Freiheit mich auf die Energien des Momentes und des Ortes einzustimmen. Im Wesentlichen erfordert dies ein Sich-leer-machen von Konzepten und 'Verpflichtungen'. In letzter Zeit bin ich der Frage nachgegangen, was dann an Inspirationen hereinkommt, woher die stammen. Das ist eine faszinierende Reise. Darüber schreibe ich in meinem neuesten Buch "Creating Divine Art". Einige Auszüge davon sind auf dieser Webseite zu finden, auf englisch allerdings (wie das Buch).

Zu meiner Spielfreiheit gehören auch Tonskalen ausserhalb unserer 'Klavierstimmung', denn auch diese setzt zu enge Grenzen.

Gerne lasse ich auch Platz für die natürliche Schönheit des Klanges eines Instrumentes und eines Raumes.

Die Wirkung der Klänge besser zu verstehen hat ganz entscheidend auf mein Spiel eingewirkt.

Ich spiele vor allem Harfen (Konzertharfe, keltische Harfe, Alt-ägyptische Bogenharfe), ethnische Flöten, Koto, Perkussion (Udu, Rahmentrommel) und brauche gerne auch die Stimme.

DANSK: Jeg vidste at jeg havde brug for at øve mig i at improvisere på en måde der var helt fri fra enhver fastlagt udtryksform og fri af alle gængse forestillinger. Til syvende og sidst er det dét der sætter dig i stand til at være åben for energierne og de tilstedeværende mennesker og så spille musik som kommer fra et ukendt sted og når dybt ind i folks sind. Denne måde at spille på har været en ensom, men sandsynligvis nødvendig vej, da jeg var nødt til at bevæge mig væk fra konventioner. På samme tid afspejlede det en søgen efter sandhed og dybde inde i mig, som jo altid er en ensom vej. Med hensyn til harpespil, kunne jeg ikke følge den klassiske vej, som bliver betragtet som værende den eneste ordentlige måde at lære at spille harpe på. Harpespillere var også nødt til at gennemgå års undervisning i intellektuel forståelse af musikteorien. Jeg vidste at det ville være en hindring for mig hvis jeg gjorde for meget af den slags.

Senere hen købte jeg en keltisk harpe og satte metal-strenge på den, fordi det ville give mig en helt ander-ledes lyd end koncertharpens. Harper med metalstrenge var ikke på nogen måde almindelige. Jeg blev overrasket over at opdage at det satte mig i stand til at modulere strengens lyd ved at trykke på klangbunden mens jeg spillede. Det får den keltiske harpe til at synge på en særlig udsøgt måde. Sært nok er der næsten ingen harpenister der bruger denne teknik.

I konventionel harpemusik er det en regel ikke at lade strengene synge. Som regel stopper man dem før man slår den næste streng eller akkord an. Det har den uheldige virkning at det forhindrer det smukke over-tonespektrum i fuldt ud at blive hørt. Man kan sammen-ligne det med at træde på den højre pedal på et piano, hvilket får pianoet til at klinge i hvad kan forekomme at være flere minutter efter at tonen er slået an.

Jeg er blevet klar over tidligere livs påvirkning af min musikalske baggrund i dette liv. Jeg forstår at mange af min færdigheder og følelsen af slægtskab med bestemte musikkulturer ikke kan forklares ud fra dette liv alene. Jeg fornemmer at musik og dens dybere mening har været et gennemgående emne i en række tidligere liv, selv om det måske aldrig før har været et hovedtema. Det er i dette nuværende liv at jeg føler jeg skal samle og høste frugten af de mange indsigter fra fortiden for at finde ud af hvordan jeg kan få den harmoniserende effekt i musik til rent faktisk at fungere.

Je savais que ce genre d’improvisation était hors de tout idiome particulier et libre de concepts. Ultimement cette approche de la musique a l’avantage de nous rendre disponibles pour les énergies et personnes présentes, de nous permettre de pouvoir jouer une musique qui vient de ‘Dieu sait où’ et d’avoir la capacité de toucher les personnes qui peuvent l’entendre. Cette façon de jouer a été un cheminement solitaire et incontournable, puisque je devais avancer hors conventions. En même temps ma musique avait la possibilité de démontrer, au meilleur des cas, cette quête de vérité et de profondeur en moi. Ceci semble toujours générer un cheminement plus ou moins solitaire. Dans le jeu de harpe je ne pouvais donc pas suivre le chemin classique, considéré comme le seul chemin véritable pour apprendre la harpe. Les harpistes classiques doivent aussi passer par des années d’apprentissage de la théorie de la musique. Je savais que cela ne pouvait qu’entraver mon chemin si j’en faisais de trop. J’avais déjà un bagage universitaire assez lourd à digérer.

Dans le jeu conventionnel de la harpe les cordes ne sont pas laissée à résonner librement. On stop presque toujours une corde avant de pincer la suivante. Ceci a pour effet de ne pas permettre au magnifique spectre de notes harmoniques de se déployer. Vous pouvez comparer cela à l’action de la pédale droite du piano qui permet aux notes de résonner parfois pendant des minutes, si on la laisse abaissée.

Les notes harmoniques sont cependant un phénomène bénéfique. Elles nous permettent d’accéder à une écoute de plus en plus fine et donnent aussi la possibilité à l’élément (ou à la qualité) espace d’entrer dans notre jeu. L’espace, un des cinq éléments (terre, eau, feu, air, espace), nous porte vers le silence et la générosité et nous permet d’explorer des endroits uniques en nous. Je relève que notre musique occidentale manque notoirement de cette qualité d’espace.

Quelques années plus tard j’ai acheté une harpe celtique à cordes en métal afin de contraster au maximum avec le son de la harpe de concert. Ce n’était pas très courant de mettre des cordes en métal sur une harpe celtique. Grâce à ces cordes métalliques, je découvris, à ma surprise que je pouvais moduler le son d’une note une fois jouée en appuyant sur la table harmonique. Cette technique permet à la harpe celtique de véritablement ‘chanter’ d’une manière des plus merveilleuses. Il est surprenant que pratiquement personne n’utilise cette technique.

Je suis conscient des influences de vies antérieures sur mes racines musicales. Au fil du temps et de nombreux rêves sur des vies passées, j’ai compris que bien des affinités avec certaines traditions musicales mais aussi bien des capacités musicales innées que j’avais ne pouvaient être expliquées uniquement par cette vie ci. Je ressens que les aspects plus émouvants de la musique m’ont intéressé depuis fort longtemps déjà, même si cela n’a pas été dans le passé lointain mon occupation principale. C’est apparemment dans cette vie ci que je peux récolter les fruits de compréhensions du passé et de saisir comment faire fructifier le potentiel harmonisant de la musique.